Af. Morten Zacho
Det store spørgsmål er, hvad man kan gøre for at holde motionisterne fra medicinskabet og hjemmemedicinering.
Morten Zacho siger:
»I styrketræningsverdenen blev man skræmt, fordi forskning viste, at smertestillende medicin hæmmer muskeltilvæksten. Så fandt de unge mænd ud af, at de godt kunne lide lidt mere for en større biceps«.
Når man træner, nedbryder man nemlig muskelvæv, som så bliver repareret, så musklen bliver endnu stærkere – det kaldes superkompensation. Og den reparation bliver dæmpet af pillerne.
»Man ved ikke, om det ødelægger de forbedringer, man ellers oplever, når man træner løb. Men der er stor sandsynlighed for, at det er tilfældet. Under alle omstændigheder er det lidt sært at kombinere motion og medicin«.
Medicin er svaret på alt
Han tror, at det er blevet mere almindeligt at tage medicin – også blandt motionisterne. For det er en tendens, vi også ser i resten af samfundet.
»Vi søger quick fix på alting. Vi finder os ikke i noget. Der bliver solgt enorme mængder af håndkøbsmedicin, som vi har vænnet os til at tage, hvis vi har lidt ondt i hovedet eller i knæet. Den adfærd tager vi med os, også når vi skal ud og løbe en tur«.
Man ved, at eliteidrætsfolk bruger mere smertestillende medicin end befolkningen i gennemsnit, men der er ikke lavet undersøgelser på dansk jord om motionsløberes brug af medicin. Dog har Farmaceutisk Fakultet under Københavns Universitet sidste år lavet en undersøgelse af almindelige fitnesskunder via spørgeskema hos motion-online.dk, SATS og Fitness DK.
Næsten 52 procent af svarerne oplevede smerter ved deres træning inden for en 14-dages periode. Og de medikamenter, de foretrækker til at dæmpe smerten med, er håndkøbsmidlerne paracetamol og gigtmedicin af typen NSAID (hæmmer betændelse, uden binyrebarkhormon)
Af. Knud Tønner
Velkommen til Teampuls.
Core træning i teampuls...
