Af. Jerk W.
Antager, at de fleste løbere benytter sig af magnyler (acetylsalicylsyre), panodil (paracetamol) samt forskellige former for betændelseshæmmende gigtmedicin for eksempel ibuprofen.
»Har man hovedpine, er det o.k. at tage en magnyl. Men gør du det for at overhøre en smerte, så er det virkelig et skråplan. For smerte er en advarsel om, at led og muskler ikke kan mere«.
Så de smertestillende midler er altså farlige, fordi man har ’klippet ledningen’ til advarselslampen.
Det vil sige, at den trætte fod vil synke endnu mere sammen, end den normalt gør. Og at muskler og bindevæv bliver overstrakt og overanstrengt – uden at løberen kan mærke det.
Gigtmedicinen er endnu farligere, fordi den går ud over nyrefunktionen – sådan at løberen mister endnu mere væske end normalt.
Blot ved 10 graders varme sveder en maratonløber 1 liter i timen, så det kan give seriøs dehydrering, hvis man løber en varm dag.
Af. Knud Tønner