Nyheder

Referat fra kaffem?det.d.2/9 ...

Pulszone-beregner

Teampuls - pulszone - beregner
Beregn dine pulszoner


Pace-tabeller

Teampuls - Pace - tabeller
Pace-tabeller - se dem her


Galleri

Teampuls - Galleri
Se mere klik her


Teampuls - Galleri
www.fitnessfritid.dk

Læs Jan Ekanders beretning fra Berlin.

Af Jan Ekander.
Berlin Marathon d.25. september 2011

Denne fortælling handler om mine oplevelser til Berlin Marathon 2011 på godt og ondt.
Vi ankommer med bus fredag eftermiddag, hvor vi tager direkte til Berlin Vital Expo-messen i den gamle lufthavn Berlin-Tempelhof. Det er en kæmpe messe, hvor alle mulige udstillere har mere eller mindre gode tilbud til løbere og skatere.
Min løbemakker Julie og jeg henter vore startnumre og bliver herefter væk fra hinanden. Hold fast, hvor er jeg glad for at få det nummer. Jeg får købt en chipholder og et nummerbånd og så tilbage til bussen.
Der er bare trænet mange timer i al slags vejr og humør med mine gode løbevenner.

Lørdag går med morgenmadsløb fra Charlottenborg gennem byen til Olympia stadion og en sightseeing med bus rundt i byen, hvor vi dels får set en del seværdigheder (udefra) og dels en del af søndagens rute. Den ser dejlig bred og flad ud – lige noget for mig. Vejrudsigten for søndag lyder på tørt vejr, fuld sol og 27°C. Til gengæld ikke noget for mig.
Lidt afslapning på hotellet inden aftensmaden, som indtages på en hyggelig restaurant med Julie, Jørgen og Jørn, bestående af spaghetti efterfulgt af bananasplit.
Tidligt i seng. Jeg ligger bare der og drejer rundt og rundt – godt spændt med masser af tanker om alt det, jeg ikke ved.

Søndag morgen op kl. 05.15. Morgenmad kl. 05.30 efterfulgt af et dejligt varmt bad til at løsne lidt op for muskler og nerver.
Julie og jeg går stille de ca. 800 meter op til startområdet fra bussen med god tid til start. Desværre tager varmen til, så nu er det nærmest 17°C – endnu et nøk opad i stressniveau, eller rettere spændingsniveau. For stresset bliver jeg først rigtigt, da mit løbeur ikke vil tænde 15 min før start! Det har endda ladet hele natten... Hvordan skal jeg nu disponere? Hvad med min plan? ØV!
Jeg er voldsomt presset. En plan om at løbe 5:15 min/km, som jeg nu ikke kan følge på mit ur... ”OK, træk vejret dybt og fokuser”, tænker jeg.
Det skal ikke føles hårdt de første 25 km. 30–38 km må godt kunne mærkes og derefter, nå ja, så er det bare hjem. Vi ved, at Jørgen og Jørn vil stå i venstre side ca. 1 km efter start. ”Kig efter 4:00 fartholderne og løb. Se, hvad der sker”, siger jeg til mig selv.

Kl. 09.00 stiger tusindvis af balloner til vejrs til tonerne af This is the moment. Indrømmet, jeg er lidt overvældet. Her står jeg med nummer 8785 på maven – klar til mit andet Berlin-maraton. Det første var i 2006.
Startskud, lidt tumult for at komme i gang og pludselig løber vi. Julie og jeg løber sammen, vi hilser på Jørgen og Jørn, som står lige efter Sejrssøjlen - nu skal jeg bare finde rytmen.
Trods en sekssporet boulevard er der meget ”trafik”. Tusindvis af løbere overalt. Også rigtig mange danskere. Af de 120 nationer, der er repræsenteret, har Danmark næstflest løbere med, kun overgået af værtslandet Tyskland. Jeg begynder at fokusere på første depot. ”Gå hurtigt, mens du drikker en kop vand, og løb så videre”, minder jeg mig selv om. Jeg mister Julie efter 6-7 km. Jeg minder mig selv om min strategi ”Fartholderne løber nogle få hundrede meter foran, så de skal indhentes.” Ved 10 km stopper fartholderne for at drikke. De tager længere tid om det end mig, så nu er jeg alene – jeg kan endda nå at tisse. Jeg sveder. Jeg er fantastisk løbende frem mod den halve maraton i tiden 1:55:37. Det hjælper også, at de danske løbere bliver heppet på af danske tilskuere hele vejen.

Ved 21 km møder jeg Gitte, en sød pige, som min kone Eva og jeg var sammen med i Sydafrika da jeg løb Big Five Marathon i sommer. Vi er ved godt mod, men jeg er ved at være plaget af varmen.
Ved 28 km møder jeg et depot mere og drikker lidt te. Temperaturen er nu 27°C og jeg er ved at smelte, desværre. Mine lår begynder at være tunge. Nu skal jeg holde den gående. Jeg passerer 32 km ved Kurfürstendamm, hotel Bogota ligger lidt til højre, hvor er det fristende at stoppe nu.
Jeg lever nu fra depot til depot – 5 km ad gangen. Ved 36 km bliver det vanskeligere – jeg har ondt nu. Aftaler med mig selv, at det er OK. Jeg må gerne have ondt, for der er blot 6 km tilbage. Sådan går tiden frem til de 38 km. Jeg er nu nede på flade fødder. Jeg sveder ulideligt meget nu.”For fanden, jeg går. Fanden tage den varme!” Når jeg drikker, vælter vandet ud af mine porer. Julie kommer op til mig: ”Kom nu Jan, du kan godt!” Men nej, jeg lader Julie løbe. Jeg skiftevis går og småløber. Jeg drikker lidt iste ved 39 km, men det hjælper kun lidt. Nu er der kun 1 km og 195m tilbage. Jeg går igen. ”Det der vil jeg fandme ikke se! Kom så, Jan!” Det var Gitte, der kom op. Hun tager mig under armen, det hjælper mig. Jeg får fornyet energi nu. Så er det bare at komme hjem!
Vi passerer under Brandenburger Tor – 600 m tilbage – jeg kan se målet – nu gør det ikke ondt mere. Jeg flyver nærmest det sidste stykke vej. Jeg kan mærke, at jeg smiler. Vi løber hånd i hånd med begge arme højt hævet.
Vi er i mål – jeg har gennemført Berlin Maraton – mit ellevte maraton. Og tiden? Ja jeg løb i 3:66:32 – Det næste bliver sgu et vintermaraton, og så stiller jeg op i badebukser!

Postet 6/10 2011


 
       

SideWalk webbureau © - webløsninger og søgeoptimering