Udholdenhedstræning handler ikke så meget om, at flytte sig tempomæssigt men derimod om gradvist, at forøge distancens længde og vænne kroppen til at arbejde i længere tid ad gangen.
Det er vigtigt hverken at løbe for langsomt eller for hurtigt. Dette vil blot resultere i tidsspilde grundet manglende træningsstimulus og for lang restitutionstid eller overtræning grundet for høj intensitet.
Formål.
Træning af udholdenhed er særlig vigtig, hvis man træner langdistanceløb, dvs. fra 10 km og op efter.
Træningen fremmer kroppens evne til at tolerere længere distancer og forbrænde fedt. Du forlænger og forøger de små blodårer. Samtidig forbedrer og forøger du forbrændingscellerne og de aerobe enzymer. På længere sigt optimeres visse af muskelfibrenes udholdenhed.
Udførelse.
Tempoet under udholdenhedstræning bør være det såkaldte "snakketempo", hvilket er et behageligt tempo, hvor du kan føre en samtale undervejs i længere sætninger uden, at blive afbrudt af vejrtræningen. "Snakketempo" svarer til ca. 20-40 sek. langsommere pr. km end det aktuelle 10 km konkurrencetempo.
Dette svarer også til en pulsbelastning på 60-80% af pulsreserven.
En lang tur løbes som en kontinuerlig tur på typisk 1-2 timers varighed afhængig af form og niveau.
Den kan med fordel opbygges, så den starter med 60% belastning og opbygges gradvist til at slutte med 80% belastning. Således spares der indledningsvis på glykogendepoterne og der tærres på fedtet, så træningen kan foresætte i længere tid.
Træningen afsluttes med en næsten tømning af depoterne, da den forøgede hastighed vil betyde forøget forbrænding af glykogen.
En lang tur, er ikke en hård tur, men bare en lang tur.
Af. Knud Tønner - Teampuls