Nyheder

Core træning i teampuls...
Lillebælt Halvmarathon 2011...
Stockholm Marathon 2011...
Tur til Skagen 10.10.10 ...
Se her, Kun for mænd...
Audi Challenge 1900 halvmarathon....
Klubtøj, FUSION har valgt at afbryde ...
Fotos fra Fitness i naturen 21.06.2010...

Pulszone-beregner

Teampuls - pulszone - beregner
Beregn dine pulszoner


Pace-tabeller

Teampuls - Pace - tabeller
Pace-tabeller - se dem her


Galleri

Teampuls - Galleri
Se mere klik her


Teampuls - Galleri
www.fitnessfritid.dk

Motion og alkohol

Af: Kristiane H. Halkier, cand. scient. Go, Motion
 
Alkohol feder.
Ulempen ved alkohol i forhold til andre næringsstoffer er, at alkohol indeholder flere kalorier per gram og giver ingen mæthed. Derfor vil du oftest have lyst til mad, nå du drikker. På den måde får du mange kalorier indenbords i forhold til, hvad du reelt har behov for. En anden ting, du kan være opmærksom på er, at mange alkoholrige drikke typisk også indeholder sukker, som giver ekstra mange kalorier. Derfor tager mange mennesker bl.a. på i vægt, når de drikker meget alkohol.  
 
Spar kalorier på snaps.
Når du drikker to snapseglas svarer det til en genstand (38%) og ca. 100 kcal. Hvis du drikker en almindelig øl (33 cl) derimod, får du ca. 130 kcal i energi. Forskellen skyldes indholdet af bl.a. kulhydrat i øl. Det vil klart være en fordel af vælge snapsen fordi der rent kaloriemæssigt er noget at spare, hvis der ryger flere genstande ned på en aften eller i løbet af julemånederne.
 
Spis inden du drikker alkohol.
Når alkoholen kommer ned i maven optages omkring 20 %, mens resten optages senere gennem tarmene. Jo mere mad vi har i maven, jo langsommere vil vi optage alkoholen. Her har sukker og fedt størst betydning. Det omvendte gælder, hvis vi drikker kulsyreholdige drikke, f.eks. vin med bobler, champagne og lign.
 
Alkohol forbrændes før fedt.
Forbrændingen af alkohol foregår udelukkende i leveren med en konstant hastighed, som er afhængig af din kropsvægt. Du kan altså ikke motionere eller spise dig til en lavere promille, når alkoholen først er gået i blodet. Din krop mindsker fedtforbrændingen, fordi kroppen får tilført meget energi igennem forbrænding af alkohol. Det betyder, at fedtet fra kosten aflejres i vores fedtdepoter, bl.a. også i leveren. Nogle personer får typisk mere fedt omkring maven.
 
Du kan ikke træne alkoholen ud af kroppen.
Kort efter du har drukket alkohol vil din reaktionsevne være nedsat, din balance og koordination dårligere, og dit syn og evne til at bedømme vil være forringet. Det går ud over din sportspræstation. Hold en pause på 48 timer, hvis du vil være sikker på, at alkoholen ikke længere påvirker din krops funktioner.
Hvis du træner, mens du har tømmermænd, vil din aerobe præstationsevne også være forringet – helt op til 11 %. Du kan heller ikke træne dine tømmermænd væk med motion. Dem klarer du bedst ved at få masser af søvn, væske, salt og sukker. En af årsagerne til tømmermænd er bl.a. dehydrering og tab af elektrolytter. Alkohol forringer også din søvn, derfor føler vi os ofte meget medtaget i dagene efter en festlig julefrokost. 
 
Kom godt igennem december.
Du kan komme godt igennem julefrokosterne ved at holde lidt igen med kalorierne i løbet af ugen, eller ved lægge flere timers motion ind. Mere motion giver et merforbrug af energi, som kan modsvare den ekstra energi, som du får gennem juleøl, snaps og fed mad. Men husk, at du får det bedste træningsudbytte, når du plejer dine tømmermænd ved at få sovet ud og ved at drikke nok væske, gerne med salt og sukker, så din elektrolytbalance genetableres.
 
 
 
Af. Knud Tønner

SideWalk webbureau © - webløsninger og søgeoptimering